E-butik i forbrugergabestok

Netbutikken Madgal.dk er blevet sat i Forbrugerklagenævnets gabestok for at have fuppet en række forbrugere og efterfølgende have forsømt at efterleve nævnets krav. Forbrugerne skal ikke forvente at få deres penge tilbage, oplyser både Forbrugerklagenævnet og Madgal.dk's nye ejer, der afviser at have noget ansvar for fupperiet.

Netbutikken på Madgal.dk er røget lige lukt i Forbrugerklagenævnets firmatjek, der er net-gabestok over selskaber, som har snydt forbrugere og ikke efterfølgende har efterlevet nævnets afgørelse om at rette op på deres fup.

Den tidligere ejer af Madgal.dk skylder fire vrede forbrugere at tilbagebetale lidt over 7.000 kroner, fordi han ikke har leveret de espressomaskiner, blendere og køkkenmaskiner, de har betalt for.

Den forrige ejer, Nick Rasmussen, lukkede sitet og firmaet efter de fire forbrugere havde indbetalt pengene.

Ny ejer: Tavlen er ren
Efter fup-salgene har Nick Rasmussen afhændet selskabet til Lars Klingenberg Poulsen, som mener, at tavlen dermed er vasket ren.

- Jeg har haft Madgal.dk siden december og overtog udelukkende sitet. Jeg har intet haft at gøre med den tidligere butik. Vi har naturligvis taget forbehold, så vi ikke er ansvarlige for de hængepartier, der er blevet efterladt, bedyrer Lars Klingenberg Poulsen.

Dermed kan forbugerne reelt vinke farvel til deres penge, erkender jurist i Forbrugerklagenævnet, Ann Erichsen.

- Problemet er, at Madgal.dk er en personligt ejet virksomhed, og dermed hæfter den tidligere ejer, Nick Rasmussen, stadig personligt. Han er så vidt vi ved ikke gået konkurs, for så ville kunderne kunne gøre krav overfor boet. Han har blot lukket lukket forretningen, siger hun.

Hun tror også, at forbrugerne kan kysse pengene farvel.

- Vi forventer ikke, at han betaler pengene tilbage, for det er frivilligt at efterleve afgørelserne, som ikke er domsafsigelser. Klagenævnet er ikke en domstol, men består af fem kloge mennesker, der træffer en afgørelse, siger Ann Erichsen.

Hun mener ikke, der er meget at gøre for de snydte gourmet'er. De har fået ret, men ikke deres penge.

- Forbrugerne kan godt gå videre med sagen, men det er jo relativt beskedent beløb, når man holder det op mod et retsgebyr. Og han ville sikkert heller ikke betale, selv om der faldt dom, vurderer Ann Erichsen

Ikke bekymret for at blive udstillet
Madgal.dk indeholder nu kun opskrifter og artikler, men linker videre til Madgal.dk's nye ejer Lars Klingeberg Poulsens gårdbutik.

Men selvom gårdbutikken kan opleves som værende en del af sitet, er Lars Klingenberg Poulsen ikke bekymret for, at butikken bliver hængt ud, fordi Madgal.dk står på Forbrugerklagenævnets fy-liste.

- Det er helt i orden at udstille det, der er foregået. Det er store beløb for privatpersoner, når det er køkkenmaskiner til 3.000 kroner stykket, siger han, der siden han overtog Madgal.dk har fået omkring 10 henvendelser fra utilfredse Madgal.dk-kunder.

Der er dog en vis effekt ved få sit firmanavn på Forbrugerklagenævnets firmatjekside. Ann Erichsen peger på, at hensigten med gabestokken ikke er at hænge folk ud, men at gøre opmærksom på, at forbrugerne skal bruge en sikker betalingsmåde som for eksempel Dankort.

Man er nemlig ikke dækket nær så godt ved pengeoverførsler, fortæller hun og henviser til Forbrugerstyrelsens råd om handel på nettet.

Selv om der kommer flere sager om bedrageri på nettet, mener hun ikke, at det er værre end almindelige butikker.

Fup på nettet er stigende

- For fem år siden havde vi ikke den slags sager, så fup på nettet er stigende. Men alle forretninger kan lukke og gå konkurs. Der kan også være brodne kar alle vegne, siger Ann Erichsen.

Hun ser ikke umiddelbart et problem i, at den nye ejer kører videre med sitet i mere eller mindre uændret form.

- En fysisk butik må jo også godt skifte ejer uden at skifte udseende, siger hun.

Det tidligere Madgal.dk har muligvis lig, eller i hvert fald espressomaskiner, i lasten. Men Lars Klingenberg Poulsen bedyrer, at han har fået en henvendelse fra E-handelsfonden, der gerne ville give gårdbutikken e-mærket.

Og så længe Madgal.dk og gårdbutikken ikke kaster sig ud i isenkram, så går det måske nok endda.

- Vi har ingen planer om begynde at sælge køkkenudstyr og slet ikke fisefornemme espressomaskiner, konstaterer Lars Klingenberg Poulsen.

Det har ikke været muligt at finde Nick Rasmussen for en kommentar til denne artikel.

Relevant link

http://www.forbrug.dk/klage/klagesager/firmatjek/" target=_new>Forbrugerklagenævnets Firmatjek

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Dansk erhvervsliv er en del af frontlinjen

    Digitalt forsvar handler ikke blot om det militære men om at beskytte civilsamfundets funktion, påpeger Thomas Nissen i Dansk Erhverv.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car

    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Carl Severin Degn Nørlyng som IT-Supporterelev ved afd. Thisted og afd. Herlev. Nyt job
    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S